Jubilæums Udstilling
Galerie Metal, København 2008
Medlemmerne af Galerie Metal fejrede galleriets 30 års jubilæum med en flot udstilling, hvor Elsebeth Gerner Nielsen sagde følgende flotte ord om Hanan Emquies’ Alliancering:
”Hanan Emquies´ alliancering symboliserer tidens tilgang til kærlighed. Parforholdet holder sjældent livslangt. Vi lever i et serielt monogami. Hans ring understreger således naturligt betydningen af alle de interpersonelle relationer, som er vigtige for et menneske.
Den eneste ene er blevet til et netværk af relationer, som prises i en ring. Kærlighedens vilkår forandres, og Hanan hjælper os til at forstå den forandring ved at lave en ring, hvor kærlighedens mange ansigter symboliseres med ædelstene ringen rundt..”