Silk
> Gå til produkter
Med Silk fortolker Emquies-Holstein silkens luksuriøse fornemmelse og giver den ny stoflighed i mat ædelmetal. Designets bløde linjer og optiske elegance inviterer øjet på opdagelse og gør seriens smykker til et sanseligt statement – skabt til både øret og hånden med håndværksmæssig kunstfærdighed, der ophæver materialets hårdhed og gør udtrykket soft som silkebånd i flow.
Colour Cocktail
> Gå til produkter
Cocktailkulturen er indbegrebet af det dressy og det dekadente. I glasset – og på fingeren, hvor Emquies-Holstein omsætter det smagfulde og farvestrålende til en serie statement ringe i sterlingsølv med facetteret glas. Colour Cocktail kollektionen er skabt som en sofistikeret hyldest til livsglæden og farveglæden, hvor ringdesignets fatning ophøjer de funklende og opak glassten til ægte eye candy i en palet af flere farver.
Bubble Gum
> Gå til produkter
Bubble Gum kollektionen er smykker i ædelmetal, der er modelleret til skulpturelle kunstværker med humoristisk hint til et tyggegummi, der strækkes mellem fingrene og sætter sit skødesløse aftryk.
Designet er fuld af referencer til 1950’ernes amerikanske diner-kultur med milkshake og pink pasteller samt til POP kunstnere som Andy Warhol og Roy Lichtenstein. Ringene findes i forskellige bredder med hvert sit formsprog i guld og sølv, der er lakeret med blød pink maling, som næsten er lige til at spise.
Treasure Island
> Gå til produkter
Treasure Island lukker maksimalt op for det grafiske og arkitektoniske udtryk. Bag kollektionen ligger Emquies-Holsteins dybe fascination af samspillet mellem arkitektens landskab og de enkle grafiske linjer, og i det fælles design har de skabt en smykkeserie, der bugner af eksklusivitet og kreativitet. Med ædle metaller, guld og diamanter tegner Treasure Island konturen af et unikt og dragende design, der i et topografisk formsprog løfter hvert enkelt smykke som en ø, og bugter sig på kroppen i form af ringe, øreringe og vedhæng.
Trash
> Gå til produkter
Bæredygtighed og genanvendelighed er uundgåelige dogmer for det moderne menneske. Det gælder ikke mindst guldsmeden, for hvem alle rester er dyrebare – og brugbare. Med kollektionen Trash tager Hanan Emquies begrebet ”luksusgenbrug” til nye højder. Inspirationen til Trash stammer fra guldsmedebordets affaldsbakke, hvor Hanan Emquies tilfældigt fik blik for strukturen og æstetikken i det afklippede metal, der som en levende organisme blander sig i umage størrelser, og tilsammen skaber en fantastisk optisk effekt. Trash kollektionen består af ringe, øreringe og halskæder i sølv og guld, og hvert enkelt smykke giver ny eftertanke og værdi til det gamle ordsprog ”One Man’s Trash, Another Man’s Treasure”.
Chokolade
> Gå til produkter
Som navnet antyder, er Chokolade kollektionen kendetegnet ved et smagfuldt og sanseligt formsprog, der på én gang overrasker og betager alle sanser.Kollektionen byder på ringe, øreringe og halskæder, der er inspireret af det papir, som chokolade er pakket ind i og den glæde og varme, som chokoladen skaber. En sensuel og udsøgt kollektion med et sofistikeret touch.
Kærlighed
> Gå til produkter
Kærligheds kollektionen byder blandt andet på den skulpturelle og enkle ring ”Kærlighedsringen”, der er symbol på det rum af kærlighed, der findes mellem to mennesker. Ringen, der skal bæres på venstre ringfinger, som er ved hjertesiden, former et bukket 8-tal, der både er symbolet på uendelighed og som samtidig danner et cirkulært rum over to fingre, der symboliserer kærlighedsrummet mellem to mennesker.
Flamenco
> Gå til produkter
Flamenco serien refererer med et rytmisk og bølgende formsprog til Hanan Emquies’ fascination af Flamenco. En udsøgt kollektion, der skaber et delikat sammenspil mellem moderne skandinavisk enkelthed og spansk kultur. Ringens bølgende bevægelser sender hilsner til de karakteristiske flæser på de flamenco-dansende kvinders kjoler, og til sangens besnærende og betagende rytme. Man kan ligefrem mærke dansen, der skildres i hvert smykke.
Facet
Denne elegante smykke kollektion er udsprunget af Marilyn er Monroes berømte sang – “Diamonds are a girl’s best friend”. Med denne kollektion har Hanan Emquies arbejdet på en charmerende og humoristisk måde med asymmetriske facetter, der former hele smykket og som funkler og fanger lyset. Hvis man til gengæld ikke kan undvære de ægte diamanter, så er det også noget der kan tilføjes, nemlig ved at indfatte diamanter på de forskellige facetter.
Squeeze
> Gå til produkter
Squeeze kollektionen fortæller en poetisk historie om at bryde rammerne og ikke lade sig begrænse. Med den unikke og banebrydende kollektion sprænger Hanan Emquies rammerne for det muliges kunst med håndværk i verdensklasse. En ekspressivt og dog forfinet formsprog, der markerer sig stærkt uden at overdøve det poetiske islæt.
Urban Garden
> Gå til produkter
I denne kollektion møder det hårde metal det bølgende organiske og bliver til en formfuldendt fortælling om, hvordan den farverige natur trives midt i den asfalterede storby. Seriens ringe bugter sig som en tredimensionel blomst henover hånden med en lethed, der både gør looket feminint og karakterfuldt– et ægte statementsmykke, der løfter hverdagens basisgarderobe i byens jungle.
Ringene er one-of-a-kind og er omhyggeligt formet i guld eller sølv. De farvede ringe er skabt af sølv og efterfølgende pulverlakeret i hver sin RAL-farve – et farvesystem, som fortrinsvis bruges i industriens verden og er derved med til at understrege kollektionens industrialiserede DNA. Helt tro mod naturen vil lakeringen på ringenes sider med tiden slides af og udtrykket falme, præcis som en visnende blomst, der får ny skønhed i det rustikke look.
3-i-én
> Gå til produkter
Hanan Emquies’ baggrund som bygningskonstruktør fornægter sig ikke i denne kollektion, hvor hvert smykke giver oplevelsen af forskellige rum. Designet er enkelt og skulpturelt udført og består af 3 udgaver – hvoraf hver ring har 3 ringstørrelser i sig. De organiske ringe kan på den måde passe på forskellige fingre.
Engel
> Gå til produkter
”Velsignet af en Engel” kalder Diana Holstein det stiliserede og raffinerede vedhæng, der er udformet som en engel. Et poetisk design, der med et universelt symbol minder os om det guddommelige i mennesket og i livet. Den klassiske, fine engel er en god dåbs- eller konfirmationsgave, som kan følge modtageren hele livet. Englen fås i to forskellige størrelser i sølv, guld eller hvidguld og med eller uden farvet emalje. En eksklusiv og raffineret variant af englen fås også med brillanter, som lyser hele glorien op.
Baby Love
> Gå til produkter
Med inspiration i historien om bien og blomsten er Baby Love kollektionen født som en hyldest til kærligheden og livet; De naivistiske vedhæng i Baby Love serien er ladet med smukke eviggyldige symboler, der bogstavelig talt giver kærligheden vinger, når to hjerter mødes. Delikate blomster og bier i sølv og guld gør samtidig Baby Love perfekt til alle livets særlige anledninger: Dåb, fødselsdag, konfirmation, kærestesmykke. Til serien hører også blondevedhæng, hvor dato eller initialer kan indgraveres, så Baby Love smykket får et personligt og unikt præg, ganske som kærligheden mellem to mennesker.
Journey
> Gå til produkter
Tag med på livets rejse! Kollektionen ”Journey” skal med sine spirituelle vedhæng udformet i letgenkendelige, maritime symboler understrege, hvad der er vigtigt på livets vej. Den lysende Nordstjerne leder dig i den rigtige retning, mens du ved Roret styrer slagets gang. Og når dit Skib møder høj sø, lyser Fyrtårnet op din vej og Kompasset guider dig sikkert udenom klippefuldt farvand. Håbet om bedre sø kan ankeret give dig, når du kaster det ned i fundamentet og finder ro. Fisken er symbol på velstand på flere planer og samtidig en påmindelse om at holde grådigheden i skak: Der er nok til os alle.
Nordstjernen, Roret, Skibet, Kompasset, Ankeret, Fyrtårnet og Fisken fås i sterlingsølv og 18 karat guld.
Helping Hand
> Gå til produkter
Vi kan alle have brug for en hjælpende hånd, men viljen og styrken til succes kommer i sidste ende inde fra. Som en håndsrækning til tankens kraft har Diana Holstein skabt Helping Hand – en serie smukke statement ringe i ædelmetal fuld af positiv energi og universel sandhed. Vælg dit personlige mantra og oplev Helping Hand kollektionens indre og ydre skønhed.
Whole
> Gå til produkter
Den bevægende Whole-kollektion er inspireret af Albert Einsteins tanker om, at vi alle er en del af et større hele. Og at vi har et fælles ansvar for hinanden. På poetisk vis opfordrer seriens stilrene og enkle smykker os til at tænke holistisk, fordi vi alle er en del af den samme organisme. Som kollektionens engelske navn ”Whole” antyder, er seriens dele bygget op omkring runde cirkulære former, der symboliserer helhed i al ting. Et universelt budskab med international klasse.
Perfect Match
> Gå til produkter
Perfect Match er Hanan Emquies’ version af vielsesringen – den perfekte forening imellem to mennesker. Det arkitektoniske design er skabt i vekselvirkningen mellem feminin blødhed og maskuline kanter, og hver enkelt ring kan sættes sammen med flere ringe i serien, så forlovelsesring og vielsesring smelter sammen og bliver til et. Ringene i Perfect Match kollektionen findes i forskellige bredder i guld, hvidguld og sølv, som gør det muligt at skabe et utal af kombinationer. Prøv dig frem og find præcis den, der er rigtig for dig. Som en skjult detalje gemmer hver ring i serien på et lille guldhjerte og ligesom med kærligheden er du ikke i tvivl, når du finder det perfekte match.
Alliance
> Gå til produkter
Alliance kollektionen udfordrer den klassiske og traditionelle udgave af allianceringen. De smukke ringe opstår i en helt ny form, der symboliserer det ypperligste, vi kan opleve: Foreningen og forbundenhed med et andet menneske. I Hanan Emquies´ fortolkning ligger symbolikken i selve formen, hvor diamanterne kan tilføjes med tiden, hvilket er en kolossal styrke i hans design. Kollektionen består af en serie smalle ringe, hvor der på hver enkel ring er muligt at lade diamanter føre hele vejen rundt om ringen. Et stilrent og eksklusivt symbol på den ultimative forening.
Simply Chic
> Gå til produkter
Perler har i århundreder været symbolet på elegance og stil. Med Simply Chic fører Diana Holstein den klassiske perlekæde up to date i et funktionelt design, skabt til tidens behov, men tro mod fortidens formsprog. Ved hjælp af smukke guldlåse kan kollektionens kæder varieres i flere længder og egner sig dermed lige godt til hverdagsgarderoben som til gallafesten, hvor en streng af perler langs den bare ryg fremstår som den ultimative fashion statement. Enkelt og tidløst, men alligevel edgy og moderne. Simply Chic er oprindelig skabt som en designopgave for Georg Jensen, men indgår i dag i Emquies-Holsteins kollektioner som bevis på brandets talent for at skabe funktionelle smykker til tiden.
Mega Chic
> Gå til produkter
I forbindelse med perle udstillingen på Rosenborg Slot (Kongelig Pragt – Moderne design 11.feb.-28.maj 2012) valgte Diana Holstein at arbejde med det ultimativt klassiske perlesmykke; det, som ligger i enhver kvindes smykkeskrin – nemlig perlekæden. Ønsket var at løfte kategorien ”perlekæde” ud af det noget støvede mormor-look og skabe en perlekæde, som lever op til nutidens behov for forandring. Diana Holsteins perlesæt kan nemlig bæres på adskillige måder, som egner til sig til de fleste lejligheder; hverdag, coctail og galla. Der er hentet inspiration til gulddelene fra strålerne i ordensstjernerne i Rosenborg Slots skattekammer.
Smykkekollektion
For Emquies-Holstein udspringer en smykkekollektion tit af samfundsmæssige emner, særlige følelser eller blot et aktuelt emne, der rører dem. En ny smykkekollektion tager derfor sit afsæt i et personligt univers, der udtrykkes i elegante, meningsbærende og unikke smykker. De håndlavede design smykker afspejler samtidig tradition og solidt håndværk, som Emquies-Holstein holder af at udfordre – en ny smykkekollektion får altid et twist eller et moderne ”touch”. En ny smykkekollektion bliver på den måde et mix af historie, design og personlighed, og de mange fortællinger bag hver smykkekollektion ligger parret nært. En smykkekollektion som ”Trash” eller ”Bubble Gum” eller ”Kærlighed” er et godt eksempel på en ramme for de unikke håndlavede smykker, der designes og fremstilles i Emquies-Holsteins stilfulde værkstedsbutik.
Unikke Smykker
At sige man fremstiller unikke smykker er noget, mange kan hævde at gøre. Men bag hver smykkekollektion fra Diana Holsteins og Hanan Emquies´ hænder gemmer der sig en særlig fortælling, som bærer idéen bag de håndlavede design smykker. Her er også fokus på sammenhængen mellem den historie, parret selv tillægger en smykkekollektion og så den dialog, de unikke smykker skal indgå i med kunden. De håndlavede smykker skal helst ”tale” både til den, der bærer dem og til dem, der ser dem. På den måde bliver Emquies-Holsteins unikke smykker fra start af tilpasset en særlig oplevelse hos hver kunde. Når alt går op i en højere enhed, har smykkeparret udtrykt deres inderste i unikke smykker, der bærer en helt særlig fortælling, der lever videre – og udvikler sig hos kunderne.
Håndlavede Smykker
På Emquies-Holsteins værksted i København designes og fremstilles alle de håndlavede design smykker. I den elegante butik kan du opleve deres unikke smykker, prøve dem på og få kyndig vejledning i, hvad der lige vil passe til dig. Også butikken afspejler smykkeparrets forkærlighed for at blande tradition og nye tiltag, og det er tydeligt, at der er passion og faglighed bag alt, hvad de foretager sig. Her er tid til at få en snak med dig som kunde om de håndlavede smykker – eller om et helt særligt ønske, der skal omsættes i Emquies-Holsteins designunivers. Virkelysten er stor, og dialogen med kunderne er essentiel, når Emquies-Holstein kaster sig ud i fremstillingen af deres unikke håndlavede smykker.