"En dronnings smykkeskrin"
Amalienborg, København 2022
I 2020 fik Emquies-Holstein til opgave af Håndværkerforeningen og de københavnske laug, at fremstille et smykke til H.M. Dronningen i forbindelse med hendes 80-års fødselsdag.
Det blev til en unik perlekæde, som siden blev udstillet på Amalienborgmuséet i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regentjubilæum i 2022 med særudstillingen ”EN DRONNINGS SMYKKESKRIN – 50 år på tronen fortalt i smykker”.
Udstillingen præsenterer for første gang nogensinde over 200 kendte og mindre kendte smykker fra Dronningens smykkesamling. Hvert smykke i udstillingen er bærer af en historie og refererer til en eller flere private eller officielle begivenheder i Dronningens 50-årige regeringsperiode.