Hos Emquies-Holstein fejrer vi individualitet og personlig stil. Selvom vi sjældent giver styling tips, er der ét nøgleord, der altid indgår i præsentationen af vores smykker og det er kontrast. Det blev ganske tydeligt under et foto shoot tidligere på sommeren, hvor vores model bærer smykker, der kombinerer bløde, polerede former med rå, kantede detaljer. Dét at den smukke model er i ført et markant hvidt jakkesæt, er yderligere med til understrege kontrasten.
Vores kollektioner er nemlig en harmonisk blanding af det maskuline og feminine. Som mand og kvinde, der arbejder sammen, skaber vi smykker, der kombinerer rå elementer med feminine detaljer. Dette kommer ofte til udtryk i designs, der balancerer mellem enkelhed og kompleksitet, organiske former op i mod stramme grafiske linjer.
På billedet ser du et eksempel på denne kontrast, hvor vores model bærer smykker fra Bubble Gum og Trash kollektionerne. De bløde, højpolerede former i ringen og øreringene fra Bubble Gum-serien står i stærk kontrast til armbåndet fra Trash-serien. Sammen skaber de et look, der både er feminint og råt.
Vi håber, du finder inspiration i vores designs og fortsætter med at udtrykke din unikke stil med vores smykker.
KNAP. Hvorfor ikke bruge vores broche fra Trash-kollektionen som knap? Det gjorde vi netop, da vi skulle style vores model. Det mørkoxyderede sølv fremhæver smykkets struktur og skaber en flot kontrast til den hvide jakke. Desuden kan brochen også bruges som vedhæng.
PINKY. Ringen fra vores Bubble Gum-kollektion er ideel som en pinky ring. “Pinky,” som betyder “lille finger” på hollandsk, har længe været et trendy statement-smykke for både kvinder og mænd. Denne ring, der smyger sig omkring lillefingeren som tyggegummi, tilføjer en legende humor til en gammel tradition.
STIKKER ELLER KLIPS. De højglanspolerede ørestikker fra Bubble Gum-serien fås i to størrelser. Den største, som vist på billedet, kan også laves som øreklips efter bestilling. Besøg os i vores butik i Lille Kirkestræde, hvor vi har et par klar, som du kan prøve.
CUFF. Et andet engelsk udtryk for smykker er “cuff,” som betyder manchet. Selvom manchet normalt refererer til den yderste del af et skjorteærme, bruges det inden for smykker til at beskrive en armring. Derfor passer denne armring perfekt til modellen i det hvide jakkesæt.
Comments are closed