Hos Emquies-Holstein følger vi ikke forbigående trends eller kortlivede tendenser. Vi vil meget hellere skabe markante statementsmykker, som altid vil være en fornøjelse at tage frem, tage på og tale om! Vi skaber conversation pieces – smykker der vækker nysgerrighed hos både bæreren og beskueren, og som ofte giver anledning til en samtale om skønhed, form og funktion.
Sommerens smukkeste statementsmykker
Statementsmykker taler for sig selv og fortæller deres helt egen historie. Der er ingen tvivl om, at sommeren er den tid på året, hvor statementsmykkerne allerbedst kan træde i karakter. Sommerperioden med dens varme temperaturer får os til at udskifte de mange tykke lag tøj med lettere og enklere outfits, der giver bedre plads til, at man rent faktisk kan se smykkerne. En overdådig statementring på en solbrændt hånd eller et par lange glitrende øreringe mod en gyldenbrun hals er noget af det smukkeste der findes, hvis du spørger os – især hvis smykkerne ikke er dækket til af huer og halstørklæder.
Både vores webshop og vores fysiske butik i København har et stort udvalg af statementsmykker i både guld, hvidguld og sølv. Og hvis det skal være endnu mere ekstravagant, har vi også et fint sortiment af statementsmykker med diamanter og naturligvis perler.
Vores bedste bud på statementsmykker til den gyldne sommerhud
Vores favorit statementkollektioner lige nu er fra serierne Kærlighed og Treasure Island.
Vores Kærlighedskollektion er blandt vores hidtil mest ikoniske. For kollektionens fingerringe, Kærlighedsringen og Hjerteringen, er samspillet mellem det enkle og det voluminøse design med til at give smykkerne kant, dog helt uden at de bliver aggressivt larmende. Kollektionen er en hyldest til kærligheden, hvilket understreges med et design, der både er simpelt og komplekst på samme tid. Med andre ord; de perfekte statementsmykker.
Designet bag Treasure Island-kollektionen leder tankerne i retning af gyldne sandstrande, blide bølgeskvulp og duvende palmeblade. Selvom smykkerne er aktuelle hele året rundt, er det ikke til at komme udenom, at de rent tematisk er helt oplagte sommersmykker. Kollektionens ringe og øreringe fås både i mindre og mere subtile varianter, men for dem der virkelig ønsker at lave et statement, kan vi anbefale de lange øreringe og den brede variant af fingerringen, som i øvrigt også fås med brillanter eller perler. Smykkerne fra Treasure Island-kollektionen tilbydes både i 18 kt. guld, hvidguld og sølv.
STATEMENT JEWLERY: SOMETHING TO TALK ABOUT …
At Emquies-Holstein, we don’t follow temporary trends or shallow fads. In contrast, we take pride in designing eye catching statement jewelry that never go out of style. We create conversation pieces; designs that instill curiosity in the carrier of the jewelry as well as in the observer. The collections Treasure Island and Love include some of our most coveted statement pieces.
Comments are closed