Kort før jul fik vi en ordre i vores webshop – kunden bestilte vores design, ‘Velsignet af en Engel’, et smukt lille engel-vedhæng i 18 karat guld designet af Diana Holstein. Vi gjorde den klar og sendte den af sted uden at tænke mere over det. Et par dage senere ringede kunden. Hun fortalte, at hun havde købt englen for at give den videre til en, der arbejder ekstremt hårdt i denne vanskelige tid – nemlig statsminister Mette Frederiksen.
Denne generøse gestus begejstrede os – og inspirerede os til at beslutte, at det er tid til at give … en engel.
En engel er et symbol på beskyttelse, kærlighed, lys og at blive passet på. Og selve symbolet kan fylde os med håb og en følelse af mod til at komme videre – alt sammen noget, de fleste af os har brug for lige nu. For at tilskynde alle til at holde ud lidt endnu, giver vi vores håndlavede engle-vedhæng i sølv videre.
Sådan modtager og giver du en engel
Fortæl om en person, som du synes, fortjener en engel – og særligt hvorfor i kommentarfeltet til vores TIME TO GIVE -opslag på Instagram og Facebook. Og ja, det må gerne være dig selv. Den 1. marts annoncerer vi de 10 personer, hvis historier særligt griber os om hjertet. Hver enkelt af jer bliver kontaktet, og sammen aftaler vi, hvor englen skal leveres.
Men vi vil gerne give DIG en mulighed for SELV at give en engel:
Uanset hvilket smykke, du køber i vores webshop ind til den 28. februar 2021, lægger vi et smukt indpakket engel-vedhæng i sølv med i pakken. Vi opfordrer dig til at give det til en person, som virkelig har brug for en engels beskyttelse lige nu.
Spred håb og lys
Som så mange andre mennesker, går også vores virksomhed igennem en hård tid lige nu. Men på trods af det vil vi gerne hjælpe – og bidrage til en mere positiv og opløftende stemning.
Vi har spurgt os selv, hvordan vi kan hjælpe fx sundhedspersonalet, skolelærere og forældre, som både skal håndtere et job og styre børnenes uddannelse derhjemme. Hvordan kan vi hjælpe og bringe håb til de ældre, der er ensomme og mennesker i alle aldre, der er bange og deprimerede? Hvad kan vi gøre for at hjælpe dem, der mere end nogensinde har brug for støtte? For vi kan ikke tage byrden fra dem – endsige honorere bare en brøkdel af indsatsen. Men vi kan forsøge at sprede håb ved at give en engel, som samtidig sender løftet om lys tilbage til vores virksomhed og forhåbentlig også til dig og din næste.
Comments are closed